Helsetrend nummer 1 i øjeblikket må næsten være kollagen. Influencers taler om, at deres hud bliver mere spændstig, fugtet og rynkerne mindre synlige. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk muligt at påvirke kroppens kollagen. Du får derfor lige 5 korte om kollagen 🙂
Hvad er kollagen?
Kollagen er en af kroppens vigtigste proteiner som forekommer i bindevævet og er en uundværlig byggesten, når det kommer til vores tænder, knogler, hud, led og muskler. Kroppens egen kollagenproduktion øges ved ekstra kollagen indtag.
Kollagen og kroppen
Kollagen har betydning for hud, hår, knogler, led og muskler. Det er endnu ikke bevist, hvordan man sikrer at kroppen opretholder sin evne til at danne nyt kollagen, men der er nogle ting man selv kan gøre. Med alderen falder vores kollagenproduktion og det har betydning for, at vores hud ikke længere er ligeså elastisk og stram og derfor kan huden føles slappere. Rigtig mange, især kvinder, er optagede af dette, og oplever særligt en stor reduktion i kollagenproduktionen efter overgangsalderen. Det hænger sammen med, at kvindens krop ikke længere producerer ligeså meget østrogen, medfører det til at kollagenproduktionen falder. Men den begynder allerede at falde ved 25 års alderen – derfra går ligesom bare ned ad bakke, og tager så et kraftigt dyk efter overgangsalderen.
Hvad kollagentilskud lavet af?
Kollagenprodukter er typisk animalske produkter, der enten lavet af fisk eller okse. Det udvindes af hhv. fiskeskind eller kohud og er et biprodukt i fødevareproduktion. Der findes ikke decideret “plantebaseret” kollagen, men nærmere kollagen-fremmende vegetabilske produkter. Hvis du skulle sidde og undre dig over det 🙂
Hvor forekommer kollagen naturligt?
Kollagen findes hovedsageligt i knogler, hud og led hos dyr. De typiske kilder til kollagen er:
- Bouillon af oksekød, fjerkræ eller fisk (deraf også hypen omkring “bone broth”)
- Svinehud
- Lakseskind og kyllingeskind
- Hud- og knoglegelatine fra svin, kvæg eller fjerkræ; Det bruges ofte til fødevarer såsom aspic, brawn, desserter eller vingummier.
Dette lyder måske ikke særlig appellerende, men det kan netop også indtages i forskellige udgaver som pulver, kapsler, tabletter eller drikkeampuller.
Vær særlig opmærksom på, hvor du køber dit kollagen, idet sammensætningen kan være forskellig og det derfor kan have andre virkninger. Undgå dem, der indeholder gelatine, da det er vanskeligere for kroppen at nedbryde, og du får derfor ikke det samme ud af produktet.
C-vitamin og kollagen
C-vitamin bidrager til den normale dannelse af kollagen, som medvirker til “normal funktion” af hud, brusk, knogler og blodkar. C-vitamin er med til at booste kollagenproduktionen i læderhuden, som derved kan være med til at gøre huden spændstig og frisk.
C-vitamin bidrager også til:
- Optagelse og produktion af kollagen
- Bidrager til at skærme kroppens celler for oxidativt stress (som bl.a. medvirker til aldring af huden)
- Bidrager til dannelsen af kollagen, som understøtter brusk, knogler og tænder
Se vores store vitaminguide for vandopløselige vitaminer og bliv klogere på c-vitamin