Denne rødbedegrød er en treat for dine øjne, med sin flotte dybrøde farve. Prøv at give din morgengrød en smule kulør og et smagskick med en smule rødbedesaft og kakaopulver. Det er let og lækkert og smagene passer utrolig godt sammen! Og kombinationen bliver kun bedre med søde dadler, paranødder og en dejlig vanlijeyoghurt. Så er din morgen altså startet rimelig godt.
Jeg har også leget med en luksusgrød med blandt andet gulerodssaft, abrikoser og peanutbutter – en bagt grød. Den kan du glæde dig til at finde i vores kogebog, når den udkommer i starten af 2017…
Du kan finde mere inspiration til glutenfri opskrifter her.
Opskriften
1 portion
Ingredienser
- 50 g grovvalsede havregryn
- 1,5 dl rødbedesaft
- 0,5 dl vand
- 1 spsk sukker eller akaciehonning
- 1,5 spsk kakaopulver
- 10 stk paranødder
- 5 stk tørrede dadler
- 1 stk æble
- 0,5 dl neutral- eller vaniljeyoghurt
Fremgangsmåde
Bland havregryn, rødbedesaft, vand, sukker og kakaopulver i en lille gryde. Kog blandingen op til grød.
Skær dadlerne i små ringe, og bræk paranødderne i mindre stykker. Skyl æblet, fjern kærnehuset, og skær det i mindre tern. Bland dadler, nødder og æbletern i den varme grød.
Anret grøden i en skål, og server den med en smule vaniljeyoghurt.