Igennem længere tid er der kommet mere fokus på indholdet af sulfater i for eksempel shampoo. De fleste shampooer indeholder sulfater, som er vaskestoffer, der på deklarationen er kendt som sodium laureth sulfate (SLS) eller sodium lauryl ether sulfate (SLES). Begge vaskestoffer kan være hudirriterende, kan virke udtørrende og kan give kløende og irriteret hovedbund. Så hvis du døjer med en af disse ting, kan denne artikel måske være noget for dig.
Hvorfor bruger man sulfater?
Sulfater bruges i shampooer for at opløse fedt og urenheder i håret, så det bliver rent. Desuden er de med til at få shampooen til at skumme, noget vi forbrugere helt naturligt forventer. Hvis sulfaterne skal erstattes med lignende, er det ofte dyrere, og derfor fravælges det af langt de fleste producenter.
Sulfater findes desuden også i andre produkter, som vi påfører vores hud. Det kan være sæbe eller showergel samt noget tandpasta. Det skal dog understreges, at det ikke er alle producenter, der bruger sulfater. Hvis produkter indeholder sulfater, fremgår det af deklarationen, og det er her, du bør være opmærksom på netop sodium laureth sulfate (SLS) eller sodium lauryl ether sulfate (SLES).
Hvad gør sulfater i shampoo?
Sulfater kan, ud over at være irriterende for huden, også påvirke selve hårstrået, da dets beskyttende overflade kan blive ødelagt. Det kan resultere i en forringet modstandsdygtighed overfor de påvirkninger, som håret skal modstå. Sulfater kan derfor også virke udtørrende.
Sulfatfrie shampooer
Der findes flere og flere producenter, som tilbyder sulfatfrie shampooer, og de kan nemt findes ved en enkelt googlesøgning eller hos fx beautycos.dk. Her kan du eksempelvis gå efter produkter fra Kevin Murphy eller Original sprout.
Vær dog opmærksom på, at håret kan reagere, hvis du skifter din shampoo ud. Ligesom at håret reagerer på sulfatholdige shampooer, så vil det også reagere på shampooer uden. Håret kan ved de første hårvaske blive mere fedtet, da håret vil kompensere for det fjernede fedtstof i shampooen, og derved vil håret fremstå mere fedtet. Personer med fint hår kan også opleve, at håret mister sin fylde. Dette er grundet, at hårets vandoptagelse bliver mindre, og håret derved bliver finere. Dette kan umiddelbart virke irriterende, men på længere sigt vil håret vende tilbage til sit naturlige jeg, og derved vil du opleve samme effekt, som du har oplevet med de sulfattilførte shampooer.
Gode råd
- Vi har fået det at vide så tit, men glem ikke at hyppigheden af dine hårvaske har stor betydning. Vask helst håret hver tredje dag, men hver anden kan også gå, hvis du er meget aktiv.
- Lad håret lufttørre. Varmen fra hårtørren er særlig slem ved håret og kan skade det både på kort og lang sigt.
- Vælg dine stylingprodukter samt mængden med omhu. Vurder om det er nødvendigt med voks, hårspray eller andet, og hvis det er, så minimer mængderne.
Det er ikke farligt at bruge sulfatholdige shampooer, men lider du af tør og irriteret hovedbund, vil jeg anbefale dig at se på alternativerne, da det vil gavne din hud på længere sigt – på trods af, at de koster lidt mere end sulfatholdige shampooer.
Super godt indlæg – jeg tænker også meget over ikke at bruge produkter, der indeholder sulfater.
Både shampoo, håndsæbe og shower gel… det er jo helt vildt så mange produkter, der indeholder sulfater…
Men heldigvis har jeg lige opdaget, at mine yndlingsprodukter fra England (fra firmaet Evolve) er kommet til Danmark, og de har mange gode sulfatfri og økologiske produkter.
Hej Maria. Fedt at høre! Det kunne være vi skulle tage et kig på dem en dag 🙂
God dag. /Marie
Hej Maria.
Tak for rosen. Ja, det er et vigtigt emne at få sat fokus på, for der er virkelig mange steder, man støder på sulfater. Dejligt at du kan tilføje endnu et produkt til listen, og som Marie skriver, så kunne det være vi skulle se nærmere på det også 🙂
Tine.
Hej.
SKØNT indlæg, jeg har længe ledt efter shampoo uden sulfo til min overfølsomme hovedbund.
Vil bare lige sige at jeg har fundet Evolve detox shampoo på en hjemmeside her i danmark der hedder http://www.nordleben.dk De har også en god balsam.
Tak fordi I gør jer anstrengelser for at give gode råd.
Hilsen Jeanette.
Hej Jeanette,
Godt at høre 🙂 Tak for tippet!
Vh Marie