Panini smager skønt, men er ikke den sundeste frokost i verden. Jeg har lavet en sundere version ved at anvende grovpita og fedtfattig ost – og det smager lige så lækkert som den ægte vare. Det er sprødt, lunt og lækkert – og supernemt at lave! Værsgo’ – her får du opskriften på sund panini.
Buon appetito 🙂
Opskriften
1 person
Panini
- 1 stk grovpita
- 40 g fedtfattig ost (for eksempel Cheasy 13 %)
- 1/2 stk tomat
- stk et par basilikumsblade
- 1 drys tørret oregano
- stk evt. tørret skinke
Tomatsalat
- 1 stk tomat
- 1/4 stk agurk
- 1 drys tørret oregano
- stk lidt frisk basilikum
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 220 grader. Halver pitabrødet og lav en sandwich af ost, en tomat i skiver, tørret oregano og masser af frisk basilikum. Paninien placeres i et ovnfast fad og varmes i ovnen i cirka fem minutter.
Lav en salat af den anden tomat. Skær den i firkanter og gør det samme med agurken. Skyl og hak basilikum fint. Vend tomat og agurk i olivenolie med salt, peber og den hakkede basilikum.